Står du for forretten?
Er du den heldige vinder af at stå for forretten til samskudsgildet? Og er hjernen tom for gode idéer? Så kommer her en opskrift på en nem og lækker ret.
Lakseroulade
En lakseroulade med smøreost er en sikker crowd-pleaser hver gang. Og den er let at lave. Smør et par mexikanske pandekager ind i krydret smøreost. Mos et par avocadoer og fordel derefter massen over pandekagen. Fordel herefter et lag røget laks over pandekagen. Så kommer det sværeste; nemlig at rulle pandekagen fast sammen. Til det følger her et lille trick. Læg et stykke husholdningsfilm ind under pandekagen inden du ruller den sammen. Hold filmen stramt om pandekagen når du ruller pandekagen sammen, og brug efterfølgende filmen til at holde pandekagen fast. Giv den et par timer i køleskabet, skær den ud, og så er der serveret.