Et par tips til at få hund i lejlighed
Drømmer man om at få en hund, kan det varmt anbefales at tage testen hos Dyrenes Beskyttelse om at få hund. Den er smart, fordi den giver et meget godt billede af om man er klar til at få hund og det der skal til. På baggrund af dine svar, kan den vurdere om man er klar til at få en hund. Det kan være en rigtig god øjenåbner. Man kan sagtens få hund selvom man bor i lejlighed. Det kræver dog at man på forhånd ved om det er tilladt at have hund i lejligheden. Det er klart, at det er bedst at tænke på en hunderace som er god at have i lejlighed, og det kræver også lidt research inden man anskaffer sig en hund. Fordelen ved at bo i lejlighed og have hund er, at man er sikker på at komme ud og gå gode ture med hunden når man ikke har en have. Bor man højt oppe er det en fordel at vælge en mindre race som man kan bære. Hunde har nemlig generelt ikke godt af at gå op og ned af mange trapper pga deres kropsbygning og ryg.